fredag den 5. februar 2021

Fugle forløb

Her til vinter har vi besluttet at have et fugleforløb. Vi startede med at rykke vores udendørsbænke tættere på vores vinduer i fællesrummet og så lavede vi en observationsplads i vindueskarmen. 


Vi printede billeder af de fugle vi regnede med at kunne observere, dvs. solsort, musvit, skovskade, dompap, blåmejse, rødhals og gråspurv. Vi lavede QR koder ( ret nemt at lave på QRHacker appen, med link til fuglestemmer.dk), som vi hængte op på væggen. Vi hængte to kikkerter op som børnene frit kan bruge og så var det ellers bare med selv at være begejstret hver gang vi så en fugl sammen med børnene.




I de tre (næsten fire) uger forløbet har varet har vi i hver uge været på tur. Vi har været på tur, hvor vi lyttede efter fugle, var der overhovedet nogen? Vi kiggede i  kikkert efter fugle på turen, også hjemmelavede kikkerter, hvor børnene havde limet forskellige knapper på, der kunne alt fra at zoom'e, tage billeder og til at lave snoller:). 


Vi kiggeder efter hvor fuglene boede(fuglereder) og da vi kom hjem havde vi fuglereder (fundet på tidligere ture) vi kunne kigge nærmere på. På en af turene i skoven lavede vi også vores egen rede ud af grene og legede vi var unger der skreg på mad, som moderen/faderen fløj ud og fandt. 

Vi har hver dag lagt nyt brød/fuglefodder ud på bænkene og snakket om at det her i vintertid er svært for fuglene selv at finde mad. 

Vi har også snakket om at der findes forskellige størrelses fugle, små/mellem/store og at der er rovfugle der spiser de små fugle.

Da vi ofte finde fjer og andre dele fra dyr på vores ture i skoven, har vi et lille lager af disse ting som vi tager frem og kigger på. Vi snakker om at der forskellige slags fjer, bryst, hale og vinge fjer. Vi snakker om hvordan fuglene spiser og fanger deres mad. Om hvordan ungerne kommer ud af ægget og får mad fra deres mor. Vi kigger i fagbøger, hvor der også er QR koder om alle de forskellige fugle der er.






Vi har sunget "Hør den lille stær" og " jeg ved en lærkerede" sammen med børnene.

Vi har leget "alle mine fugle kom hjem", lidt ligesom legen "alle mine kyllinger kom hjem, bare med små fugle (som børnene selv kunne vælge) og rovfugle istedet for ræven og kyllinger.

Vi har også leget en ugleleg:

Der laves en cirkel på gulvet/jorden. Den voksne er ugle og står i cirkelen. Alle børnene er insekter, mus eller småfugle. Uglen siger: ”Det er morgen - vågn op!", hvorpå den lukker øjnene. Nu bevæger alle børnene sig rundt som deres dyr. Når uglen åbner øjnene og siger: 'Det er nat – vær stille!", skal alle straks stå helt musestille. Nu går uglen på jagt og fanger alle de børn, som griner eller bevæger sig, og tager dem med hjem til reden. Disse børn er nu ugleunger, som hjælper med at gå på jagt næste gang. Uglen og ugleungerne skal være helt stille under jagten. På sigt udskiftes den voksne med et barn, så børnene prøver at styre legen.

Find evt. flere lege her.

Derudover har vi haft masser af fugletegninger som børnene kunne farvelægge i hele forløbet.


Jeg kan roligt sige at forløbet har været en succes og at alle børnene kan genkende en rødhals/rødkælk.

onsdag den 27. september 2017

Geometrisk former

Myrthue har lavet et læringstilbud som er nemt at gå til, med udgangspunkt i de pædagogiske lærerplaner, for at give børnene kulturhistorisk identitet og begrebs forståelse gennem oplevelse og bevægelse omkring din institutions nærmeste kirke. Det er nemt at gå til og kræver ikke meget forberedelse. Kig nærmere på: Din kirke, din kultur

Bål og tilberedningsteknikker

Tilberedningsteknikker:

Der er mange forskellige tilberedningteknikker at vælge imellem når I skal lave mad over bål. det kan være en god ide at variere teknikkerne udfra det forløb som bålmaden skal indgå i. F.eks. kan sydegruben(el.jordovn) anvendes i et forløb om vikingetiden eller i et forløb om andre kulturer.
Herunder følger eksempler på forskellige tilberedningsteknikker og beskrivelser af enkelte af dem:


  • Avis
  • Bålkomfur
  • Grydeovn ( se evt. blogafsnit om bål og bålmad)
  • Indbygningsovn
  • Plankning
  • Røgning
  • Saltdej
  • Stegning
  • Trangia
  • Sydegrube
Avis (tilberedning i våde varer):
Det er muligt at tilberede fisk i avispapir. Imellem fiske og avisen pakkes bagepapir. Avis er et miljøvenligt alternativ til sølvpapir. Vent til der kun er gløder i bålet og læg så pakkerne på gløderne. Det kan være nødvendigt at holde pakkerne fugtige undervejs.

Grydeovn:
Grydeovn er et alternativ til at den klassiske køkkenovn, når I skal bage boller, kager, tærter eller anden bagværk. Anvend en gammel støbejernsgryde, fyld sand i bunden mellem 4-10cm - placere bagværket på en tærteform med en mindre diameter end gryden. Hvis I bruger bagepapir i tærteformen er det vigtigt, at det ikke stikker udenfor formen, da der så vil gå ild i det. Husk at varme gryden op i gløderne inden du kommer bagværket i.

Plankning:
Man kan planke både fisk og kød. Du planker ved at sætte eks. fisk fast på en kævle med små snittede træpløkker. Det kræver en frisk flækket kævle, der ikke bliver beskidt. Lav huller til pløkkerne i kævlen inden fisken sættes fast. Anbring kævlen med fisk tæt på bålet så fisken ikke bliver branket. Anvend evt. en stor sten der kan anvendes som reflektor. Kævlen og stenen placeres så på hver sin side af et lille glødebål.

Saltdej:
Saltdej er et godt alternativ til sølvpapir både i det søde og salte køkken. Udhul eks. et æble og fyld det med brunt farin, kanel og havregryn og pak æblerne ind i saltdej og læg dem ind i bålet. Saltdejsopskrift: 1 del mel (eks. 1000g) og ½ del groft salt (eks. 500g) samles med lidt vand.
Lav pakkerne lige inde de skal i bålet ellers risikere I at pakkerne ikke holder tær.



tirsdag den 26. september 2017

Bål

Bål forberedelse

Når bålet skal laves er det godt at involvere børnene:

  • Lad børnene snitte bark af grene og få en snak om hvilke træers bark der er god at bruge. Har I god tid kan I lave forsøg med forskellige træsorter for at se, hvilken bark der brænder bedst.
  • Lad børnene hjælpe med at bærer træet hen til bålpladsen og evt. bygge bålet op inden I starter bålet op.
  • Snak med børnene om, hvad der skal til for at lave bål
  • Snak med børnene om deres sanselige oplevelser ved bålet: 
  1.  Hvordan lugter det tørre træ? - Hvordan dufter røgen?
  2.  Hvilken farve har røgen? - Er det tykt røg eller tynd røg? - Hvor bevæger røgen sig hen?
  3.  Hvilken farve har ilden?
  4. Ændre træet farve; fra træ til aske?
  • Syng lejrbålsange og i talesæt hyggen ved at sidde omkring bålet og se på det.

Insekthotel


I kan bygge jeres helt eget insekthotel. Et insekthotel er et kunstigt skabt habitat, der skal skabe gode opholdssteder for insekter. Et insekthotel kan lave hele året da det kan have flere formål. Insekthotel kan benyttes til overvintning(vinter), formering og skjul (forår), men også til til at give institutionerne et bredere udvalg af nyttige insekter, der skaber bedre balance i naturen.
Materiale liste til insekthotel (man behøver ikke det hele):
• Løvtræ i forskellige størrelser
• Nåletræ i forskellige størrelser
• Halm
• Hø
• Tagrør/siv
• Bark
• Mos
• Grene og kviste
• Bambus
• Gamle mursten med huller
• Skifferstykker
• Gamle drænrør i sten
.• Rørstumper i metal
• Rørstumper i plast
• Urtepotter i ler
• Uld

Som regel er et insekthotel udformet som et hulrum, der fyldes med forskellige materialer, som insekterne kan lide at bo i. Nogle af materialerne skaber hulrum og giver gemmesteder, andre ædes og så er der dem, som kan bruges til at lægge æg i, eller som insektlarverne kan forpuppe sig i. Der må gerne være fugtigt på "værelserne", for så trives gæsterne bedst. Hotellet skal derfor placeres i det fri med adgang til regn og rusk.

Insekthotellet kan bygges af paller eller være et gammelt skab eller en reol, som man deler op i mindre kvadrater/rum. Størrelsen kan variere meget alt efter, hvad man har tilgængeligt. Sørg for at det er en vandtæt tagbeklædning, så alle materialerne ikke ligger og bliver våde. Materialerne skæres til, så de max. har en længde på den dybde som insekthotellet har. Derefter er det bare at ligge de mange fine materialer ind på plads.

onsdag den 8. marts 2017

Forår

Ideer til aktiviteter:
  • Grav et stykke jord op (hvor man ved at der "sker noget") og put det i et terarie og følg med i udviklingen: 
  1. Er der noget der spirer, vil det være en god ide at lave et forløb om frøspiring eller frøspredning. Se under Indhold.
  2. Er der dyr i jorden (bænkebidere, regnorme, edderkopper el. lign. ) er det en god ide at lave et forløb om disse dyr eller om hvirvelløsedyr generelt. Se under Indhold.
  3. Husk at holde jorden fugtig.
  • Lav spirringsforsøg evt. med frø i finder i skoven.
  • Kravl rundt i skovbunden og se om det spirer og duft til foråret.
  • Tag kikkerter med på tur og se om I kan finde fugle eller fuglereder. Har I ingen kikkert kan I nemt lave nogle ud af toiletruller, maling og lidt snor. I kan også sætte jer ned ude i skoven og lytte efter fuglestemmer. Hvor kommer de fra? Er der forskel på stemmerne? Se om I kan gengive stemmerne selv.Sammenlign evt. med www.fuglestemmer.dk. Lyder det som en stor eller lille fugl?
  • Lav insektbo/insekthotel. Se under Indhold.

Tur til vadehavet

Tag børnene med ud til de hvide mænd i vaders og undersøg vaden for smådyr. 
 
Her kan man blandt andet finde slikkrebs(k), strandkrabbe(k), børsteorme(L), ribbegople(b), blåmuslig(b), hjertemusling(b), sandmuslig(b), Østersøs musling(lyserøde)(b), rur(k), hesterejer(k), pungrejer(mysider)(k), tangloppe(k), østers(b).
B = Bløddyr, k = Krebsdyr, L = ledorme.







Lav et forsøg med Østersøs musling, hjerte musling og hesterejer. Se om de graver sig ned i sandet.



Kig på en oversigt over de forskellige smådyr der findes i vaden og havet. Se på hvordan man kan kategorisere og bestemme de forskellige arter efter eksempelvis antal ben.
 


Knogler og kranier

 
Kranier 

Skulle I være så heldige at finde knogler eller kranier på en tur er det oplagt at kigge nærmere på det.

Se om I kan genkende dem i en bog. Se på tænderne for at kunne kategorisere om det er planteæder eller kødæder. Når kranierne skal koges skal det være i fire timer. Læs mere om hvordan i nedenstående bog eller søg på nettet.

Tur til fiskehandleren

 

 
Tag til fiskehandleren og få hele fisk med hjem. Kig på fisken(regnbueørred) og klip den op(fra gat til hovedet).





Find forskellige ydre kendetegn: finner(ryg, gat, bryst og bug), øje, skæl, mund og tænder, hale og gat, men også indre organer som: hjerte, lever, svæmmeblærer, gæller, tarme, linsen i øjet. 
 







Snak evt. om tænderne og hvad de skal bruges til. Er de til at tygge eller til at holde fast i maden? Har fiske under-eller overbid?

Kig på skæl og rygfinner i mikroskop.












Tilbered fisk og god appetit.

Arbejdsmetode


At arbejde med den naturfaglige tilgang(science) starter med en undren over et objekt, fænomen eller begivenhed.


Refleksioner over hvad der kan forklare dette (opstille hypoteser)
  •          Forudsigelser eller undersøgelser, der måske indebærer eksperimenter (indsamling af data)
  •          Analyse og fortolkning af disse data
  •          Foreløbig Konklusion
  •          Evt. Nye undren (og så kører det igen)
Pædagoger som arbejder med en undersøgende naturfaglig tilgang:
  • Kender ikke svaret på det spørgsmål eller problem der bliver undersøgt;
  • Betragter undersøgelsen som vigtig og engagerende og er begejstrede over at prøve at finde et svar
  • Ved nok om emnet til at få nogle ideer om, hvad der kan være forklaringen eller svaret;
  • Bruger data som grundlag for evidens, men indsamler ikke nødvendigvis nye data.
  • Giver ikke børnene svaret, men guider gennem dialog børnene frem til et svar som giver mening for dem.
  • Giver børnene tid til at komme frem til deres eget svar
  • Stiller undrende og opklarende spørgsmål (åbne produktive spørgsmål)Udfordre børnene alt efter deres niveau og udviklingstrin
  • Pædagogen viser en åben og kritisk tilgang til at være undrende i forhold til naturen.
  • Pædagogen er medundrende og medundersøgende og eksperimentere sig frem til en nærmere forståelse
Hvad lærer børnene:
  • De lærer at kategorisere. Ser forskelle og ligheder
  • De lærer at være sammen i naturen på en positiv og engageret måde
  • De lærer at forstå sammenhænge
  • De bliver præsenteret for en metode, der giver aktive, svarsøgende børn.


Det er pædagogens spidskompetencer. Det er sådan at pædagoger skal arbejde :)